Laster findes i alle tænkelige former, størrelser, vægte eller aggregattilstande. Denne variation gør løfteprocessen meget kompleks. Der findes en bred vifte af løfteudstyr på markedet, f.eks. kædesling, rundsling og løftesling eller løftetove. Hver af disse slynger er særligt velegnede til en bestemt løfteoperation og en bestemt belastning. Forbindelsen til en kran sker enten direkte, dvs. at slinget hægtes direkte i krankrogen, eller der bruges et lasthåndteringsredskab som f.eks. en løftebjælke eller en grab, afhængigt af anvendelsen. Så langt, så godt. Men i praksis er tingene ikke altid så enkle. Last med skarpe kanter eller et tyngdepunkt, der ikke er centreret, kræver særlig opmærksomhed og forsigtighed. Jo større og tungere lasten er, jo større er risikoen for, at den falder ned og forårsager en ulykke. Derfor skal anhuggeren og kranføreren være særligt opmærksomme under alle løfteoperationer, uanset hvor let byrden er. Hele sagen bliver endnu mere kompleks, når en byrde skal vendes under værdiskabelsesprocessen. Det skaber endnu en potentiel farekilde. Derfor findes der allerede et stort antal tekniske løsninger på markedet til disse drejeprocesser. Ofte afhængigt af vægten og størrelsen på den last, der skal drejes. Men ud over disse tekniske løsninger er den indendørs kran i sidste ende ofte også et svagt punkt. Med andre ord, er den overhovedet designet til sådanne drejeoperationer? Er der risiko for overbelastning, hvis den last, der skal vendes, "falder" ned i løftegrejet? Af sikkerhedsmæssige årsager er det derfor altid tilrådeligt at søge ekspertrådgivning til sådanne løfte-/drejeoperationer.
En kunde skal håndtere store gribere, der vejer op til 14 tons, i forskellige positioner. For at gøre dette skal griberne drejes gentagne gange. Da den eksisterende indendørs kran kun havde ét hejseværk, blev det elektriske wirehejseværk udsat for et permanent diagonalt træk under drejeprocessen, og lasten faldt ned i tovet eller hejseværket, når det vippede. Tovet gned regelmæssigt mod løbekatten og tovstyringen, hvilket forårsagede skader på alle komponenter. Desuden var slingeren permanent i farezonen under drejeprocessen, da kranen kun var udstyret med en kabelforbundet styreledning. Hallens gulv blev også alvorligt beskadiget, da lasten tippede og faldt. Løfteudstyret blev også udsat for store stødbelastninger, hvilket resulterede i stor slitage og dermed høje omkostninger. Kunden henvendte sig derefter til Carl Stahls specialkonsulent for at finde den sikreste løsning til ham. Udfordringen for Carl Stahl var at sikre, at grabberne kunne drejes sikkert og smidigt uden at beskadige udstyret eller halgulvet. Desuden skulle anhuggeren ikke længere være nødt til at opholde sig i farezonen.
Løsningen var en ny dobbelt krantraverse med to SWF wiretaljer med en løftekapacitet på 15 tons hver, inklusive radiofjernbetjening med tandemfunktion. De eksisterende kranbaner blev omarbejdet parallelt og udstyret med ny elektricitet for at bringe dem op på det nyeste tekniske niveau.
Der er ikke noget generelt svar på dette spørgsmål. Men afhængigt af lastens størrelse og vægt bruges der generelt såkaldte drejebjælker, lastdrejeanordninger eller drejegrabbe ud over det egentlige løftegrej. Disse kan betjenes manuelt eller elektrisk. Her er et par eksempler:
Carl Stahls specialkonsulenter står til rådighed for at besvare alle spørgsmål, du måtte have om emnet "Vending af byrder med kran".
Ja, det er der. Carl Stahl tilbyder et såkaldt RSB coil vippesystem som en del af sine innovative produktløsninger.
